About the show
Vi vil gerne være effektive, når vi går på arbejde. Vi vil også gerne være gode til at samarbejde. Og vi foretrækker god ledelse af det hele. Men det er alt sammen lettere sagt end gjort.
I podcasten De Agile Rødder lægger vi mikrofoner til åbne, ærlige og - ofte - fornøjede samtaler om alt inden for effektivitet, samarbejde og ledelse. Fokus er praktikken: Hvad GØR man, når man gerne vil være effektiv - uden at sætte samarbejde og trivsel over styr?
I hver episode har vi en gæst i studiet til en snak om deres praktiske erfaringer.
Som det fremgår af navnet, startede podcasten med fokus på de agile metoder specifikt. Men selv de bedste metoder lykkes kun, hvis man også har styr på effektivitet, samarbejde og ledelse i praksis.
Derfor har Rødderne i dag det brede lys på og giver inspiration til både agile entusiaster og til dem der ‘bare’ beskæftiger sig med at få teams og arbejdspladser til at lykkes.
👩🏻🧑🏼🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring inden for agile metoder, effektive arbejdsflow og godt samarbejde.
🏠 BESØG OS på deagileroedder.fireside.fm.
Episodes
-
Det Vigtige Først - den podcast du faktisk bør høre
18 September 2025 | 1 min 32 secs
I Det Vigtige Først får du inspiration til at skære igennem støjen og fokusere på det, der virkelig betyder noget. Vi taler om arbejde, liv og alt det midt imellem – uden unødvendigt fyld.
-
Benhårde resultater med bløde kompetencer - fra RODEN I SAMARBEJDE
17 September 2025 | 1 min 10 secs
Er du klar til at sætte dine medarbejdere over profit? Hvis ikke, kan du i følge Mikkel Severin glemme alt om placere din arbejdsplads helt i top. Med ‘top’ taler vi ikke kun om tårnhøj trivsel. Vi taler også om vilde resultater på såkaldt ‘hårde’ parametre som økonomi og faglighed. Mikkel studerer virksomheder og organisationer, der skaber top-resultater. De har alle det tilfældes, at de har emotionelt intelligente ledere.
-
56: 5 gaver til dig - nu hvor Rødderne skal videre
16 September 2025 | 47 mins 12 secs
Alt godt får en ende. Og det gælder også Rødderne 🥲 Efter 4 fede år har vi besluttet at stoppe podcasten. MEN! Det betyder ikke, at vi ikke kommer til at levere podcasts til dig og de mange andre lyttere fremover. Faktisk kommer der endnu mere - fra hver af os! Du får derfor hele 5 ting i denne sidste episode af De Agile Rødder: Et par nye podcast, læringer, yndlings-episoder og gode råd!
-
55: Sådan udvikler du dit team - TeamUdviklingsSamtaler i Sydbank
10 June 2025 | 58 mins 50 secs
Du har helt sikkert hørt om MUS. Måske har du også hørt om GRUS, altså GruppeUdviklingsSamtale. Men vil du have selvledende teams, så skal du have TUS! Vi har besøg af to agile coaches fra Sydbank, Lena Thomsen Lind og Kristina Stuhr Jørgensen. De to har nemlig stået i spidsen for at udvikle konceptet bag TUS. Det hele startede med, at de spurgte sig selv: “Hvordan får man udviklingen ud i teamsene?” Resultatet er blevet et forløb med både fælles workshops og individuelle refleksioner. Lena og Kristina fortæller, hvordan de faciliterer et TUS-forløb - og hvordan de har lært og tilpasset undervejs.
-
54: Undskyld, ku’ vi lige tale om vores møder - med Bastian Overgaard
13 May 2025 | 1 hr 2 mins
Det er dyrt, er det. Altså, alle de dér møder, der mangler formål, agenda og ordentlig mødeledelse. Men som vi alligevel propper ind i kalenderen. Bastian Overgaard har sat sig for at gøre noget ved alle vores ligegyldige møder. Han har netop udgivet bogen MØDELAGT, der skal hjælpe dig og dine kolleger med at holde effektive møder. Vi taler med ham om, hvorfor du skal tænke i VIPs, taletid og stop for talestrømmen.
-
53: Dit indre egodyr spænder ben for samarbejdet - med Henrik Tingleff
22 April 2025 | 1 hr 5 mins
Vi mennesker er flokdyr. Men vi er også egodyr, der ivrigt stræber efter at stige i flokkens hierarki. Hvis vi ikke passer på, ender vi med at forfremme de forkerte. Og vi ender med at bruge vores tid og energi på interne magtkampe, ikke på samarbejdet om den fælles opgave. Vi har besøg af adfærdspsykolog Henrik Tingleff, der fortæller os, hvor irrationelt vi mennesker ofte opfører os, og hvad vores indre flok- og egodyr betyder for vores arbejdspladser.
-
52: God ledelse handler om tillid - og forskellighed
1 April 2025 | 1 hr 8 mins
Hvordan bliver man en god leder? Det skulle Ulrik Krag Morell gerne vide noget om! For det første har han været leder i virkelig mange år. For det andet var han en af de mange ledere, som fik et ping i kommentarsporet, da vi på LinkedIn bad jer pege på den bedste leder, I nogensinde har haft. Vi taler bl.a. med ham om, hvorfor det er vigtigt, at man som leder interesserer sig for mennesker - og investerer tid i det, fx ved at prioritere sine 1-til-1-samtaler.
-
51: Bogklub: Bøger, der inspirerer os - om alt fra produktivitet og fokustid til gode relationer
4 March 2025 | 56 mins
Tænk hurtigt! Se, det er nogle gange opgaven, når man producerer en podcast med gæster - og en gæst melder afbud. Derfor introducerer vi her konceptet: Røddernes Bogklub! Vi har begge taget tre bøger med, som har inspireret vores arbejde. Rasmus’ bøger har en rød tråd, mens Lines bøger er all over the place - inklusiv en bog, der er af den mere spacy type. Vi tager dig igennem emner som tryghed, relationer og plads til at fejle. Og vi taler en helt masse om produktivitet, mental energi og fokustid.
-
50: Tænk i roller, samspil og kropssprog, også på kontoret - med skuespiller Kasper Leisner
11 February 2025 | 1 hr 5 mins
“Undskyld, hvorfor skal jeg lytte til en skuespiller? Jeg er jo bare [indsæt selv almindelig, kedelig jobtitel her].” Det skal du, fordi der er overraskende meget, de almindelige arbejdspladser kan lære af jobbet som skuespiller! Og det har vi talt en hel masse med skuespiller Kasper Leisner om!
-
49: Gør det småt og banalt - Morten Münster instruerer i bæredygtige forandringer
3 December 2024 | 1 hr 10 mins
I vil gerne optimere arbejdspladsen? Blive mere effektive, have bedre samarbejde, levere mere værdi til slutbrugeren - den slags, ja? Så skal I glemme alt om at stå på ølkassen og holde taler om nye og revolutionerende forandringer. I skal holde det småt, I skal holde det banalt - og I skal prøve jer frem. Vi har inviteret Morten Münster i studiet til en snak om, hvordan man skaber bæredygtige forandringer. Morten har nemlig skrevet flere bøger om adfærd og forandring.
-
48: Giv plads til forskellige mennesker - og hold fokus på opgaven
12 November 2024 | 1 hr 5 mins
Mennesker, mennesker, mennesker! Hvis I gerne vil have effektive processer, skal I designe dem til de mennesker, der skal løse opgaverne. Og ja, det er pokkers besværligt. Vi mennesker er nemlig forskellige. Rasmus har inviteret sin medvært, Line Hviid, i studiet! Line arbejder nemlig for, at vi tænker mennesker ind i vores arbejdsprocesser: Hele mennesker og forskellige mennesker.
-
47: Ud med hierarkierne - ind med de selvledende teams!
22 October 2024 | 1 hr 20 mins
Virksomheden Technolution stod over for et problem: De havde ambitioner om at vokse. Det lyder måske som et luksusproblem, men udfordringen var, at de gerne ville holde fast i en flad organisation, vækst-ambitionerne til trods. På trods af dét, sad ledelsen nu og talte om at indføre endnu et ledelseslag. Jesper Cassøe Andersen arbejder med ‘People & Organisation’ i Technolution. Han fortæller os historien om, hvordan de i sidste ende valgte at gøre noget helt andet, nemlig at indføre selvledende teams, inspireret af bogen ‘Humanocracy’.
-
46: Tillid fra toppen skaber selvledelse og samarbejde på tværs
1 October 2024 | 1 hr 2 mins
I vil gerne have selvledende teams, ja? Det kan vi godt forstå. Når det fungerer, får I hurtige, effektive og også nytænkende teams. Men hvordan gør I det? Følger I en manual? Udruller I et stort rammeværk? Nej, I følger Jens Jakob Legarths eksempel, gør I. I starter med tillid. Jens Jakob er Områdechef i Finansforbundet. Vi taler med ham om, hvad det vil sige, at være en god leder i dag, og hvordan de i Finansforbundet håndtere at have kun ét udviklingsteam og en hel flok PO’ere.
-
45: Magisk tænkning: Når krav og forventninger ikke matcher ressourcer
10 September 2024 | 51 mins 54 secs
Nu bliver det vildt. Vi har nemlig inviteret antropolog og forsker, Susanne Ekman, i studiet. Susanne har skrevet ph.d. om selvledelse og har siden da undersøgt, hvordan vores høje forventninger og ønske om frihed i arbejdet ramler sammen med virkelighedens begrænsninger, a.k.a. ressourcer. Spænd din filosofiske hjelm og gør dig klar til et dyk ned i nogle fandens indviklede dynamikker.
-
44: Derfor fejler jeres agile transformation - om bedrevidenhed og for store ændringer
4 June 2024 | 1 hr 5 mins
De agile transformationer er blevet rullet tilbage i mange store, danske organisationer. Samtidig er det agile gået fra at være det nye sort til at være arbejdspladsens sorte får. Vi har genbesøg af forandringskonsulent Tanja Hesselager til en snak om, hvorfor det agile tog tilsyneladende er kørt af sporet - og (heldigvis!) også bud på, hvad arbejdspladserne fremover skal gøre anderledes, når de gerne vil optimere biksen.
-
43: Tryghed til at være dig selv - og andre fordele ved at rumme neurodiversitet
30 April 2024 | 1 hr 21 mins
Katrine Hald Kjeldsen har i mange år arbejdet som organisationsudvikler, men for nylig er hun sprunget ud som neuro-inklusions-coach. I praksis betyder det, at hun hjælper virksomheder med at give plads til flere typer hjerner. Også dem, der ser og opfatter verden anderledes. For vi har brug for de hjerner i fremtiden - og den psykologiske tryghed som inklusionen af dem, fører med sig.