About the show
Vi vil gerne være effektive, når vi går på arbejde. Vi vil også gerne være gode til at samarbejde. Og vi foretrækker god ledelse af det hele. Men det er alt sammen lettere sagt end gjort.
I podcasten De Agile Rødder lægger vi mikrofoner til åbne, ærlige og - ofte - fornøjede samtaler om alt inden for effektivitet, samarbejde og ledelse. Fokus er praktikken: Hvad GØR man, når man gerne vil være effektiv - uden at sætte samarbejde og trivsel over styr?
I hver episode har vi en gæst i studiet til en snak om deres praktiske erfaringer.
Som det fremgår af navnet, startede podcasten med fokus på de agile metoder specifikt. Men selv de bedste metoder lykkes kun, hvis man også har styr på effektivitet, samarbejde og ledelse i praksis.
Derfor har Rødderne i dag det brede lys på og giver inspiration til både agile entusiaster og til dem der ‘bare’ beskæftiger sig med at få teams og arbejdspladser til at lykkes.
👩🏻🧑🏼🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring inden for agile metoder, effektive arbejdsflow og godt samarbejde.
🏠 BESØG OS på deagileroedder.fireside.fm.
Episodes
-
7: Ultimativ opskrift på team-fællesskab - sådan cirka ...
23 November 2021 | 1 hr 1 min
Lisbeth Tagel er ikke kun erfaren Scrum Master og Chapter Lead, hun er også uddannet coach og team-coach. Sidstnævnte kompetencer bruger hun flittigt, når teams skal rystes sammen i et fællesskab, der rent faktisk kan løfte de opgaver, de møder på deres vej. Lisbeth fortæller om at turde gå forrest for forandringen, og hun kommer med masser af gode råd til, hvordan man kan arbejde med at skabe det her konstruktive fællesskab. Og - lad os nu være ærlige - vi var mere end almindeligt parate til at gå i humanistisk Scrum Master-selvsving sammen med hende.
-
6: Hvad tænker udviklere egentlig om agile metoder - og om Scrum Mastere?
9 November 2021 | 46 mins 51 secs
Tenna Nielsen er udvikler og stadig relativt ny på arbejdsmarkedet. Hun har aldrig oplevet andet end den agile tilgang i udviklingsarbejdet, men selvom hun er velbevandret i fænomener som Daily Stand og Pair Programming, så er der også dele af det agile, som hun har svært ved at se værdien i. Vi taler med hende om, hvad der for hende giver værdi og hvorfor. Og så drister vi os til at spørge - forsigtigt og kun en lille smule nervøst - om sådan nogle Scrum Master som os nogle gange bliver for meget med vores proces-snak. Vi får stof til eftertanke.
-
5: Forståelser, misforståelser - og parterapi for udviklingsteams
26 October 2021 | 56 mins 29 secs
Går it-projekter galt, fordi de er komplekse og indviklede? Eller går de galt, fordi dem der skal løfte opgaverne konstant misforstår hinanden? Anne Cathrine Wind Fallesen mener, at det sidste spiller en væsentligt større rolle, end man måske skulle tro. I sin virksomhed, Another Nerd, arbejder hun på en bog og et koncept - ‘Parterapi for udviklingsteams’ - der begge skal hjælpe it og forretning med at forstå hinanden bedre, så de kan lykkes sammen. Vi taler med Anne Cathrine om kulturforskelle, personlighedstests - og om agile nu også altid er det rigtige for it-projekter.
-
4: Hvad gør du, når Scrum ignorerer kompleksiteten i dit projekt?
12 October 2021 | 1 hr 8 secs
Brit Tholander har titel af projektleder, men dét holder hende ikke tilbage fra at bruge agile metoder som fx Scrum - heller ikke når hun bliver mødt med korslagte arme. Til gengæld oplever hun, at Scrum kommer til kort, når nye og komplekse projekter skal defineres og et væld af interesser skal håndteres. Vi snakker med hende om, hvad pokker man så gør.
-
3: Hører menneskelige it-arkitekter til i agile?
28 September 2021 | 49 mins 7 secs
Bo Vincent Thomsen er system-arkitekt og officielt medlem af Klubben af Sure Gamle Mænd. Dog er han en sur, gammel mand, der omfavner værdien i at tilføje blød menneskelighed til den ellers tekniske rolle som arkitekt. Vi taler med ham om, hvordan den agile arkitekt ikke er én, der definerer løsninger fra start og vurderer hvad der er godt og dårligt, men snarere er én der fokuserer på samarbejde og kommunikation - og måske ligefrem drister sig til at spørge teamets udviklere: “Men hvad synes DU? Hvilken teknologi har DU lyst til at arbejde med?”
-
2: Hvordan i alverden leder man agilt?
14 September 2021 | 59 mins 13 secs
Andreas Klinke Johannsen har bevæget sig i den digitale verden siden 1995, og ifølge ham har han og alle andre mennesker altid være agile. Alligevel var det lidt af en omvæltning for ham at komme fra små organisationer og ind i en stor organisation som VELUX, hvor han i dag er leder for et agilt team. Vi taler bl.a. med ham om, hvordan i alverden man leder et selvledende team - og om hvordan man får team-medlemmerne til at se sig selv som generalister i stedet for specialister.
-
1: Hvorfor du skal lytte med - vi forsøger at forklare
4 September 2021 | 17 mins 30 secs
Har verden virkelig brug for endnu en agil podcast? Dét synes vi jo, at den har, så i denne lille intro-episode forsøger vi at forklare jer lyttere, hvad meningen med galskaben er - og hvorfor vi alle sammen bør høres ved fremover.